Inside story

Politianmeldelse på vej mod OW Bunkers bestyrelse

De danske myndigheder jagter en række af topfolkene bag OW Bunkers opsigtsvækkende konkurs, herunder ledelsen i kapitalfonden Altor. Fortrolige dokumenter afslører, at Finanstilsynet i al hemmelighed er ved at lægge sidste hånd på en politianmeldelse af en række af hovedpersonerne i krakket, der rystede det danske aktiemarked. Kom med bag om kulissen på det, som myndighederne vil fælde blandt andet Altor-partner Søren Johansen og tidligere Danske Bank-direktør Jakob Brogaard på.

 

Bestyrelsen var vel vidende om den spekulation, der knækkede OW Bunker. Og de har således et medansvar for at føre investorerne bag lyset i forbindelse med oliehandelsselskabets børsnotering. Sådan lyder en del af vurderingen i et udkast til en politianmeldelse af en række hovedpersonerne bag OW Bunkers konkurs fra Finanstilsynet, som InsideBusiness nu kan løfte sløret for.

Både bestyrelsen i OW Bunker og kapitalfonden Altor, der sendte selskabet på børsen, har ellers forsøgt at tørre ansvaret for børsskandalen af på OW Bunkers daglige ledelse. Men flere i bestyrelsen, herunder repræsentanterne for kapitalfonden Altor, der tjente stort på børsnoteringen af det nordjyske olieselskab, kendte til den spekulation, som knækkede selskabet. Sådan lyder Finanstilsynets vurdering i udkast til politianmeldelser, som skal forelægges Finanstilsynets bestyrelse i de kommende måneder. Der er tale om en helt ny og ubeskrevet straffesag i det komplekse forløb.

Det betyder, at to af landets mere velrenommerede erhvervspersoner nok ville ønske, at de aldrig havde sagt ja tak til bestyrelsesposten for OW Bunker. For nu står de over for en politianmeldelse og eventuelt en opslidende straffesag for brud på værdipapirhandelsloven for at have udvist grov uagtsomhed, da OW Bunker blev børsnoteret.

Det er særlig relevant for de to partnere i Altor, fordi selv samme kapitalfond i forbindelse med børsnoteringen solgte aktier for 3,2 milliarder kroner. Op til børsnoteringen blev der ifølge tilsynet trukket yderligere 1,2 milliarder kroner ud af selskabet, som blev børsintroduceret med en markedsværdi på 5,3 milliarder kroner.

Formand  for juridisk tænketank risikerer politianmeldelse

Hovedpersonen er Altor-partner og tidligere direktør for advokatfirmaet Kromann Reumert Søren Johansen, der også er formand for Danmarks såkaldt førende juridiske tænketank Justitia.

Søren Johansen risikerer en politianmeldelse, fordi han via sin rolle som kapitalfonden Altors danske chef var bestyrelsesmedlem i OW Bunker-koncernen fra juni 2011 til konkursen i november 2014. Forud for sin indtræden i bestyrelsen deltog han i bestyrelsesmøderne som gæst.

”Han har modtaget alt det materiale, der er tilgået bestyrelsen i denne periode, bortset fra materialet til bestyrelsesmødet i februar 2011. Søren Johansen vurderes på den baggrund at være bekendt med, at prospektet var mangelfuldt i en sådan grad, at det påvirkede vurderingen af selskabet,” fremgår det af Finanstilsynets undersøgelse af sagen.

Også tidligere formand for Finansiel Stabilitet og kreditdirektør i Danske Bank Jakob Brogaard, der sad i bestyrelsen for OW Bunker fra august 2008 og frem til konkursen, risikerer en politianmeldelse. Det samme gør Altor-partner Petter Samlin, der sad i bestyrelsen for OW Bunker fra 2012 til 2014.

Ud over de tre tidligere bestyrelsesmedlemmer i det krakkede olieselskab står OW Bunkers mangeårige topchef Jim Petersen og selskabets forhenværende finansdirektør Morten Schou også i materialet fra Finanstilsynet. InsideBusiness er i besiddelse af fem ret enslydende udkast til politianmeldelser af de fem personer, som myndighederne nu altså udpeger som de hovedansvarlige i den opsigtsvækkende konkurs. Finanstilsynets bestyrelse skal på et møde i de kommende måneder tage endelig stilling til, om anmeldelserne skal overdrages til politiet for at blive efterforsket. Men heller ikke efter det møde vil offentligheden få adgang til de hemmeligholdte dokumenter, idet der henvises til, at der er tale om politianmeldelser af fysiske personer.

Sagen er også interessant i den parallelle erstatningssag, hvor der helt usædvanligt er rejst krav om erstatning mod OW Bunkers hovedaktionær, den svenskbaserede kapitalfond, Altor, forklarer professor i selskabsret ved CBS Søren Friis Hansen, der følger OW Bunker-forløbet tæt:

”I erstatningssagen om OW Bunker forsøger man også at gøre kapitalfonden som moderselskab erstatningsansvarlig. Her er det afgørende, om moderselskabet eller kapitalfonden har været inde at styre processen. Denne her sag vil kunne bekræfte, at det har de.”

InsideBusiness har været i dialog med de fem hovedpersoner enten personligt, via deres advokat eller via den svenske kapitalfond Altor, som Søren Johansen og Petter Samlin stadig arbejder for. Alle steder lyder meldingen: ”ingen kommentarer”. Kun hos Altor uddyber kommunikationschef Tor Krusell: ”Jeg kan oplyse, at vi endnu ikke har modtaget en politianmeldelse.”

Forstå Finanstilsynets politianmeldelse

Men hvor meget skal der til, før man som bestyrelse og daglig ledelse kan drages til ansvar for at have leveret et så mangelfuldt børsprospekt, at man personligt bliver politianmeldt? Det svarer Finanstilsynet på i de 31 sider lange dokumenter, der underbygger påstanden om, at de tre bestyrelsesmedlemmer var bekendt med, at OW Bunkers børsprospekt ”var mangelfuldt i en sådan grad, at det påvirkede vurderingen af selskabet.”

Helt centralt er det billede af en olievirksomhed med ”en konservativ driftsfilosofi og virksomhedskultur”, som blev tegnet for de investorer, der købte aktier ved børsnoteringen. Det viste sig efterfølgende, at OW Bunker drev et datterselskab Dynamic Oil Trading (DOT), hvor man direkte spekulerede i olieprisen. Og det kendte bestyrelsen til, mener Finanstilsynet:

”Det vurderes, at bestyrelsen og direktionen var bekendt med både DOT og den spekulation, som selskabet foretog, herunder hvilken betydning de to områder havde for selskabets indtjening og resultater. Ledelsen vidste således, at DOT havde en anden risikoprofil og kreditpolitik end den øvrige del af reselling-divisionen. Bestyrelsen havde givet mandat til, at selskabet foretog spekulation med henblik på at skabe værdi for selskabet – og dermed ikke blot afdækkede risici – og bestyrelsen modtog på månedsbasis rapporteringer, hvoraf det fremgik, hvilke fortjenester og tab der var på spekulation.”

Det er i dag velkendt, at man både fra OW Bunkers hovedkvarter i Aalborg og forud for selskabets krak tjente millioner på at spekulere i olie i DOT. Især sidstnævnte er essentielt, da OW Bunkers ledelse efter krakket forsøgte at tage afstand til DOT med henvisning til, at Singapore-selskabets og dets frontfigur, Lars Møller, havde foretaget dispositioner, som man ikke kendte til i OW Bunkers øverste ledelse. Bestyrelsen i OW Bunker oplyste blandt andet i en pressemeddelelse, at Dynamic Oil Trading var underlagt samme risikostyringsstyringssystemer som OW Bunker selv.

Ledelsen vidste at prospektet var mangelfuldt

Således tegner det til at blive en central del af det kommende retsopgør at få afklaret, hvem der kendte til DOT’s spekulationsaktiviteter før børsnoteringen. Finanstilsynet vurderer nemlig, at DOT’s aktiviteter burde have været mere klart beskrevet i prospektet.

”Ledelsen var endvidere bekendt med, at disse oplysninger ikke var medtaget i prospektet, der havde været til gennemsyn hos disse. Dermed burde ledelsen vide, at der var en nærliggende risiko for, at potentielle investorer ikke havde den fornødne information til at danne sig et velbegrundet skøn over selskabet,” konkluderer Finanstilsynet.

Forud for OW Bunkers børsnotering i foråret 2014 havde Altor desuden jagtet en køber til selskabet i en hemmeligstemplet proces kaldet ”Project Oak”. Her kunne man dog ikke få en tilfredsstillende pris for olieselskabet, men undervejs i salgsprocessen fandt selskabet og dets ejer, Altor, det væsentligt at informere branchekyndige købere om aktiviteten i Dynamic Oil Trading. Især fordi det på det tidspunkt forventedes, at DOT ville vokse og komme til at udgøre en væsentlig del af OW Bunkers fremtidige omsætning og indtjening.

Finanstilsynet undrer sig derfor over, hvorfor OW Bunker ikke fortalte mere om datterselskabet i prospektet, når nu branchekøberne fik detaljeret viden om disse forhold i den tidligere salgsproces.

Brogaard fandt ingen fejl i prospektet

I et høringssvar gengivet i politianmeldelsen forsøger i hvert fald Jakob Brogaard at undgå yderligere tiltale. Her påpeger den tidligere Danske Bank-direktør og formand for det statslige afviklingsselskab Finansiel Stabilitet, at han ikke har deltaget i arbejdsmøder i forbindelse med udarbejdelsen af prospektet, ligesom han heller ikke deltog i salgsprocessen fra 2013. Men han har dog fået forelagt udkastene til prospektet:

”Jakob Brogaard fandt ved gennemgangen ingen fejl eller udeladelser i prospektet,” fremgår det af materialet fra Finanstilsynet.

De to Altor-partnere Søren Johansen og Petter Samlin sendte et samlet høringssvar til Finanstilsynet den 30. april i år. Her påpeger de, at selve udarbejdelsen af prospektet ”i høj grad var en proces mellem den daglige ledelse og rådgiverne.” Men de erkender at have deltaget i arbejdsmøder, og at de kommenterede prospektudkastet. De erkender også, at der blev givet flere informationer til branchekendere i forbindelse med salgsprocessen i 2013 end i prospektet:

”Materialet til salgsprocessen i foråret 2013 indeholder flere oplysninger end prospektet, fordi sådant materiale er fortroligt,” skriver de i høringssvaret.

De to partnere henviser også til, at risikoen forbundet med prisen på skibsbrændstof var beskrevet i prospektet.

John Korsø Jensen, advokat for tidligere CEO i OW Bunker Jim Pedersen, har oplyst, at man ikke har kommentarer til sagen. Men af Finanstilsynets rapport fremgår et høringssvar fra Jim Pedersen, hvori han forsøger at nedtone Dynamic Oil Tradings betydning for krakket og overføre en del af ansvaret til rådgiverne: ”Rådgiverne i forbindelse med børsnoteringen havde adgang til alle relevante oplysninger, hvorfor der ikke burde mangle oplysninger i prospektet.”

Finanstilsynets konstaterer imidlertid, at brug af rådgivere ikke frikender ledelsen for ansvar: ”Det faktum, at der var anvendt en række rådgivere i forbindelse med udarbejdelsen af prospektet, medfører ikke en anden vurdering. Det er selskabets ledelse, der er tættest på selskabet. Det er ledelsen, der skal vurdere, hvilke oplysninger der er relevante i forbindelse med en beskrivelse af selskabet.”

Finanstilsynet har ikke ønsket at kommentere det fortrolige materiale, som InsideBusiness har fremlagt i denne artikel.

 

Bag om historien

InsideBusiness kom i besiddelse af udkast til politianmeldelser af fem centrale figurer i OW Bunker-skandalen. Der er tale om materiale, der i de kommende måneder skal forelægges Finanstilsynets bestyrelse, som skal vurdere, om det skal overgives til politimæssig efterforskning.

InsideBusiness har været i kontakt med personer, der nævnes i materialet, deres advokater eller med kapitalfonden Altor. Ingen har ønsket at komme med udtalelser.