august

Kultur

Bogen om, hvordan verdens rigdom blev fordelt

En bog om fordelingen af verdens ressourcer gør et stort indtryk på vores anmelder Joachim Sperling, som er imponeret over f.eks. kortlægningen af verdens rigdom. Bogen får fem af seks stjerner.

Det er store spørgsmål, den israelske stjerneøkonom Oded Galor sætter sig for at besvare i bogen ‘Da menneskeheden blev til’: Hvordan mennesket kom til at dominere kloden, hvorfor nogle lande er rigere end andre, og frem for alt hvordan nogle områder af verden slap ud af den malthusianske fælde, hvor de fleste fødes og dør i fattigdom på grund af sult og sygdomme.

Selv om teknologisk innovation øgede fødevareproduktionen langt op i 1800-tallet, medførte det blot højere befolkningstilvækst. De ekstra munde, der skulle fodres, annullerede produktivitetsgevinsterne, så levestandarden for de fleste forblev på eksistensniveauet.

Økonomen Thomas Malthus var den første til at indse denne sammenhæng i 1798, hvilket har gjort ham til standardpensum i den økonomiske historie.

Boganmeldelse

Da menneskeheden blev til – Historien om, hvordan vi blev rige og endte ulige
Af
: Oded Galor

Forlag: Gyldendal

Sprog: Dansk
Sideantal: 305 sider

Pris: 300 kr.

ISBN13: 9788702360820
Stjerner: 5 af 6

Anmeldt af Joachim Sperling

Først med industrialiseringen i midten af 1800-tallet knækkede kurven. Nu kunne det svare sig at investere i uddannelse frem for flere børn, simpelthen fordi en ingeniør eller lærer er mange gange mere produktiv end en landarbejder. Resultatet var færre, men klogere børn, og det bragte navnlig nordeuropæerne ud af fattigdomsfælden.

Det er ikke en overraskende konklusion, men Oded Galor formår at forklare den historiske kontekst, så logikken bliver mere klar.

Fordelingen af den økonomiske rigdom vendt på hovedet?
Men Galor er også optaget af, hvorfor den regionale fordeling af den økonomiske rigdom nærmest er vendt på hovedet i forhold til tidligere. I år 1000 var Europa et fattigt hjørne af verden. Befolkningsstørrelsen var den samme som tusind år før og langt efter Asien og Mellemøsten.Europa var også fattigere og mindre teknologisk avanceret end lande som Kina og Ægypten. Hvad bragte Europa ud af dødvandet?

Galor nævner en række årsager:

Italien udviklede handelsruter med bl.a. Kina i 1100-tallet, hvilket skabte en enorm rigdom, som vi kan se den dag i dag i byer som Firenze og Venedig.

England, der jo er industrialiseringens vugge, var igennem the glorious revolution i 1600-tallet, der gjorde en ende på enevælden og garanterede ejendomsrettigheder og købmandsstandens politiske magt.

Det førte til, at flere uddannede sig og fik læsefærdigheder, og at der opstod en entreprenørånd, der bredte sig i protestantiske områder på det europæiske kontinent.

Oplysningstiden opmuntrede til at lægge videnskabelige metoder til grund for den samfundsmæssige udvikling frem for religiøse traditioner, der trak i den modsatte retning.

Blandt andet af klimatiske årsager havde Nordeuropa også en lavere produktivitet i landbruget end mod syd, og det skabte et incitament til at udvikle den merkantile sektor. Og så fandt man ud af, at det kunne svare sig at sælge højværdiprodukter dyrt, og importere landbrugsprodukter billigt.

Klima og geografi forårsagede derfor underliggende forskelle i politiske systemer: På steder, hvor afgrøder var egnet til plantagedrift, f.eks. i Mellemamerika og Caribien, tilskyndede det til centraliseret jordejerskab, som førte til ulige velstandsfordeling, slaveri og despoti. Det har frem til i dag givet disse områder lavere økonomisk vækst.

Bogen har også en kønsdimension
Galor inddrager også en kønsdimension, for da kvinderne kom ud på arbejdsmarkedet i Nordeuropa og med tiden fik en løn, der nærmede sig mændenes, kunne det faktisk konkurrere med det at få mange børn.

Det kan der være noget om, for i mange europæiske lande får kvinderne i dag under to børn i gennemsnit – i Danmark ligger vi på 1,67. Det er kun på grund af migration, at vi har en positiv befolkningstilvækst.

Nogle af Galors forklaringer på forskellene i rigdom har dog mødt hård kritik. Det gælder navnlig ’out of Africa’-hypotesen.

Vi stammer alle fra Afrika, men jo længere væk en befolkningsgruppe har bevæget sig fra sit udgangspunkt, desto mindre genetisk divers er befolkningen, og jo sværere vilkår får innovation og nye ideer – simpelthen fordi kulturen ikke bliver udfordret af andre. Eksempler herpå er de nordamerikanske indianere og australske aboriginals.

Mangfoldighed kan omvendt hæmme økonomisk vækst ved at mindske den sociale sammenhængskraft, men den kan også øge væksten ved at fremme specialisering og innovation.

Den lidt komplekse konklusion er, at regioner med et mellemniveau af diversitet, eksempelvis Nordeuropa, vil nå det højeste niveau af økonomisk udvikling.

Hvad har høflighedsfraser betydet?
Selv om Galor har estimeret sammenhængen mellem befolkningsdiversitet og rigdom i en statistisk model, sætter antropologer og historikere spørgsmålstegn ved kausaliteten mellem genetisk diversitet og kompleks adfærd som innovation og mistillid. Måske man også kunne opstille en statistisk model, der viste, at brug af kniv og gaffel har gjort Nordeuropæere rigere?

Galor postulerer også, at sprog med høflighedsdistinktioner (tu og vous på fransk eller du og Sie på tysk) burde tage ved lære af det engelske sprog, som blot benytter sig af you.

Denne nærmest kunstige form for høflighed understøtter hierarkier i samfundet til skade for den økonomiske udvikling.

Noget lignende har sociologen Hofstede behandlet i sit snart 50 år gamle værk om kulturdimensioner og magtdistance, men jeg erindrer ikke, at grammatiske forhold skulle spille en rolle.

Men Galor peger på, at man ved at fjerne høflighedsdistinktionen også kan nedbryde hierarkier. I Danmark, hvor vi som på tysk har du og De, kan man argumentere for, at Galor har ret.

Vi er i Danmark stort set gået væk fra De-formen, og det kan ses i sammenhæng med, at vi foretrækker forholdsvis flade hierarkier bygget på tillid til hinanden. Måske – det kan ikke rigtig eftervises.

En slags moderne bibel
Bogen har mange af den slags observationer, som fører til endeløse diskussioner mellem fagfolk. Nogle køber argumenterne, mens andre vil løbe skrigende bort.

Det er udfordringen med bøger af denne type, som gerne vil forklare alle sammenhænge om menneskelighedens rejse fra civilisationens vugge til i dag. Det hele skal fremstå klart og tydeligt efter endt læsning – som en slags moderne bibel. Men her er tænkere som Yuval Hariri og Jared Diamond alligevel på en højere hylde.

Hos Galor kan det moderne samfunds økonomiske præstationer forklares via en form for kollektiv kulturel erindring. Det gør os til del af et historisk tandhjul, som kan synes umuligt at påvirke. Alt er på forhånd givet af vores historiske udgangspunkt – kortene er så at sige pakket, og så må vi vente 500 år på, at pendulet er svunget tilbage.

Og dog.

Galors vision er ikke kun at forklare nutiden ved hjælp af historiens vingesus. De skjulte motorer i menneskehedens historie viser os, hvordan vi kan konfrontere klimaforandringerne eksempelvis.

Løsningen er at satse på de kræfter, der bragte os dertil, hvor vi er i dag: Faldende fødselstal vil reducere vores klima- og miljøpåvirkning, hvilket giver tid til at udvikle et skift væk fra fossile brændstoffer.

Oded Galor er således optimist og hævder, at klimakrisen er noget, man vil se tilbage på som en parentes i historien i de kommende århundreder. Lad os håbe, at han får ret.

Anmeldt af Joachim Sperling.

 

Læs mere

Sådan skaber du smart vækst

Stærk bog om at tænke på nye måder

Genudgivet ledelsesbog fortjener en genlæsning

Ny bibel om succesformlen for M&A

Cepos’ visioner for Danmark har passeret sidste salgsdato

Et godt indspark om den falske iscenesættelse af den perfekte leder

Mindful ledelse – et værktøj til personlig udvikling også for stærke ledere

Et indblik i generationsledelse gør os ikke klogere 

Bliv klogere med kunstig intelligens

Hvordan kan medarbejdere disrupte for at få bedre muligheder?

At gøre kunderne lykkeligere

Avanceret guide til kontorjobbet efter covid-19